Problematiske grænseværdier:
Fjernaflæste elmålere med GSM (eller lignende trådløs kommunikationsmulighed) er typegodkendt efter nogle retningslinier og grænseværdier for mikrobølgestråling, der ikke tager højde for langvarig kumulativ effekt. Grænseværdierne er etableret, således at der undgås umiddelbar vævsskade som følge af vævsopvarmning. Imidlertid er skadevirkninger påvist at forekomme langt under den etablerede grænseværdi for termisk effekt. (Inglis, 1970).
I alle andre henseender - og især i miljøbeskyttelsesspørgsmål - er der stor fokus fra politisk side i at anvende forsigtighedsprincippet. Det kan således undre, at beslutningstagere fra både offentlig og politisk side ikke i højere grad interesserer sig for skadevirkningerne ved trådløs teknologi, hvilket kan få væsentlig og vidtrækkende virkning for den enkelte borgers helbredsmæssige tilstand, og dermed, hvis stigningen i EHS-ramte og øvrige helbredsproblemer fortsætter, i ganske betydelig grad vil påvirke samfundsøkonomien.
Derudover er der betydelig videnskabelig usikkerhed om de grænseværdier, myndighederne i Danmark har fastlagt. De danske myndigheder har i mange år fastholdt grænseværdierne anbefalet af International Commision on Non Ionising Radiation Protection. (ICNIRP). ICNIRP er et privat firma i Bayern, som i øvrigt har mange relationer til teleindustrien - specifikt er det interessant at WHO, under ledelse af ICNIRPS stifter, adopterede ICNIRPS grænseværdier.
ICNIRPs anbefalinger stammer fra en tid, hvor man ikke havde det samme forskningsmæssige overblik over non-termiske virkninger, som man har i dag, og hvor eksponering for mikrobølger hovedsageligt var en erhvervsmæssig risiko. ICNIPRs grænseværdier tager altså udelukkende udgangspunkt i at sikre, at der ikke sker en skadelig opvarmning af den pågældende person.
Især to forhold gør disse grænseværdier utidssvarende i dag. For det første er der en omfattende række af forsøg, der dokumenterer skadelige og direkte genotoksiske virkninger ved eksponeringer langt under ICNIRPs grænseværdier. For det andet er ICNIRPs grænseværdier udarbejdet med udgangspunkt i gennemsnitsværdier, hvilket formentlig var de mest velegnede målemetoder, da grænseværdierne blev etableret, men væsentligt misvisende i dag, da stort set al moderne trådløs kommunikationsteknologi i mikrobølgespektret baserer sig på pulserende stråling.
Der har dog længe eksisteret dokumentation for de helbredsskadelige virkninger af pulserende mikrobølgestråling. Det påvistes således tidligt (Reno 1975), at pulserende radiostråling er langt mere skadelig end kontinuerlige radiotransmissioner af samme styrke. Det er netop pulserende mikrobølgestråling, der anvendes i GSM-moduler som de, der findes i mobiltelefoner og Smart-Meters.
Den pulserende stråling har små korte pulser af meget høj intensitet. Derfor kan producenter af mikrobølgebaserede kommunikationsenheder offentligt proklamere, at deres enheder overholder nogle stringente retningslinier for meget svage strålingsniveauer, fordi signalet sendes i kortvarige intense pulser, hvor pauserne imellem de enkelte pulser bringer den gennemsnitlige måleværdi under grænseværdien. De egentlige strålingsniveauer i de korte informationspulser er ofte 100 gange højere end den publicerede gennemsnitsværdi.
Herudover er der stor uenighed om, hvorvidt grænseværdierne skal baseres på et dosimetrisk princip eller et intensitetsprincip. Grænseværdierne i Rusland, Schweiz, Polen og Kina er kun en hundrededel (eller mindre) af ICNIRPs og FCC's anbefalede grænseværdier. Grænseværdierne for disse lande er nemlig beregnet ud fra kumulative effekter, hvor ICNIRP's (og dermed også den danske) grænseværdi udelukkende er beregnet ud fra undgåelse af umiddelbar vævsskade ved opvarmning. (Dodge 1969).
Den danske grænseværdi (ICNIRP- anbefalingen) er på 10 W/m². (ICNIRP, 1998, p510). Der ses påvirkning af menneskers helbred og hjerterytme allerede ved lavere værdier end 0,00001W/m² (Kositsky, et al., 2001) Den danske grænseværdi er altså over 10.000 gange højere end forsigtigsprincippet indikerer.
Det anbefales derfor ofte i videnskabelige kredse (Fragopoulou, Adamantia., et al., 2010) at nedsætte ICNIRP-anbefalingen væsentligt.
a) Low-intensity (non-thermal) bioeffects and adverse health effects are demonstrated at levels significantly below existing exposure standards. b) ICNIRP and IEEE/FCC public safety limits are inadequate and obsolete with respect to prolonged, low-intensity exposures. c) New, biologically-based public exposure standards are urgently needed to protect public health world-wide. - (Fragopoulou, Adamantia., et al., 2010, p6)
For en person med overfølsomhedsreaktioner ved udsættelse for mikrobølgestråler kræves ifølge data fra en nyere undersøgelse (Havas 2011) en afstand på 400 meter til nærmeste mobilsender, før signalet er reduceret tilstrækkeligt til, at det ikke længere frembyder sundhedsfare. En anden undersøgelse (Firstenberg 2001) finder først humanfysiologiske påvirkninger ved effektniveauer, der svarer til, at man befinder sig 100 meter fra en normal mobiltelefon. Ved påkrævet installation af trådløst fjernaflæste elmålere i alle hjem vil man således effektivt have forvandlet landet til et elektromagnetisk helvede, hvor ingen EHS-ramte vil have nogen realistiske muligheder for at forblive symptomfrie.
I udlandet fremhæves det ofte, at den fjernaflæste elmåler kun udsender signaler én gang i døgnet. Det er påviseligt forkert. En mobil enhed (GSM-modul) har vedvarende intermittient kontakt til de omkringliggende BTS (Base Transceiver Station) for at opretholde operatørens HLR (Home Location Register). (3GPP, pkt 1 og pkt 2). Denne process er nødvendig, for at GSM-systemet kan viderestille opkald til den basestation, der ligger tættest på den mobile enhed (gsm-modulet). Envidere kræver den nye lovgivning (Bek. nr 1358, 2013) jo faktisk hyppigere transmissioner.
Porto Alegre-resolutionen, som blev vedtaget på International Workshop on Non-ionizing Radiation Health and Environment i 2009, påpeger allerede der behovet for revurdering af grænseværdierne fra ICNIRP:
”We are concerned about the body of evidence that indicates that exposure to electromagnetic fields interferes with basic human biology and may increase the risk of cancer and other chronic diseases. The exposure levels at which these effects have been observed are many times lower than the standards promulgated by the International Commission for Non-Ionizing radiation Protection (ICNIRP) and the IEEE's International Committee on Electromagnetic Safety (ICES). These standards are obsolete and were derived from biological effects of short-term high intensity exposures that cause health effects by temperature elevation and nerve excitation discovered decades ago. Recent research indicates that electromagnetic fields could cause detrimental health effects even at very low levels of exposure. The ICNIRP and IEEE/ICES standards are being supported and promoted by interested parties to avoid precautionary technical planning, precautionary laws, and precautionary advice to the public.” --- ICEMS, 2011
Den tydelige forundring i videnskabelige kredse over bibeholdelsen af de forældede grænseværdier ses også tydeligt i citatet, hvor man ligefrem fremhæver, at den eneste grund til bibeholdelse af de forældede grænseværdier er begrundet i mobilindustriens økonomiske hensyn. En sådan situation, som den beskrevne, hvor statslige myndigheder sætter kommercielle firmaers økonomiske velbefindende højere end borgernes helbred og sikkerhed, er en mareridtsvision, et veludviklet land som Danmark burde undgå!
Den internationale samlingsorganisation for forskere med speciale i feltet, (The International Commission for Electromagnetic Safety, ICEMS) vedtog allerede på konferencen: ”The Precautionary EMF Approach: Rationale, Legislation and Implementation” i 2006 en særdeles hård kritik af ICNIRPs grænseværdier:
1. . . . there are adverse health effects from occupational and public exposures to electric, magnetic and electromagnetic fields, or EMF, at current exposure levels. What is needed, but not yet realized, is a comprehensive, independent and transparent examination of the evidence pointing to this emerging, potential public health issue. 4. Arguments that weak (low intensity) EMF cannot affect biological systems do not represent the current spectrum of scientific opinion. 6. We encourage governments to adopt a framework of guidelines for public and occupational EMF exposure that reflect the Precautionary Principle– as some nations have already done. --- ICEMS, 2006
Tilsvarende opfordring lød i 2005 fra en gruppe forskere og læger i Finland. Deres opfordring til EU-parlamentet om at udvise ansvarlighed og retidig omhu i forhold til elektromagnetisk stråling (og herunder igangsætte relevant forskning) er blevet kendt som Helsinki-apellen:
The present safety standards of ICNIRP (International Commission of Non-Ionizing Radiation Protection) do not recognize the biological effects caused by non-ionizing radiation except those induced by the thermal effect. In the light of recent scientific information, the standards recommended by ICNIRP have become obsolete and should be rejected. Especially children and other persons at risk should be taken into account when re-evaluating the limits regarding the harmful effects of electromagnetic fields and radiation. Call for new safety standards, reject International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) guidelines. --- Helsinki Appeal 2005
Referencer
3GPP, GSM-specifikationer:
Pkt1: MAP for GSM: 3GPP TS 09.02 (URL:http://www.3gpp.org/ftp/Specs/html-info/0902.htm),
>pkt 2: MAP for UMTS ("3G") og GSM : 3GPP TS 29.002 (URL:http://www.3gpp.org/ftp/Specs/html-info/29002.htm)
Dodge, C.,H., 1969. ”Clinical and Hygienic Aspects of Exposure to Electromagnetic Fields: A Review of the Soviet and Eastern European Literature.” Biological Effects and Health Implications of Microwave Radiation, Symposium Proceedings, Richmond, Virginia, September 17-19, 1969 (BRH/DBE 70-2) (PB 193 898).
URL: http://www.magdahavas.com/wordpress/wp-content/uploads/2010/08/Dodge_1969.pdf
Firstenberg, A., (2001). ”Radio Wave Packet.”, Cellular Phone Taskforce
URL: http://www.goodhealthinfo.net/radiation/radio_wave_packet.pdf
Fragopoulou, Adamantia., et al., (2010), ”Scientific Panel on Electromagnetic Field Health Risks: Consensus Points, Recommendations, and Rationales”, Reviews on Environmental Health, Volume 25, No 4, 2010. (Rapport fra The International Electromagnetic Field Alliance møde i Seleturn o Norge 2009.)
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/
Havas, Magda. (2011), ”Letter to the Editor”, Peterborough Examiner, 2. juni. 2011
URL: http://weepnews.blogspot.dk/2011/06/havas-letter-to-editor-they-changed.html
Helsinki Appeal 2005
URL: http://www.emrpolicy.org/news/headlines/helsinki_appeal_05.pdf
Hirsch, Daniel, (2011), ”Comments on the Draft Report by the California Council on Science and Technology: Health Impacts of Radio Frequency from Smart Meters””,
URL: http://www.committeetobridgethegap.org/pdf/110212_RFrad_comments.pdf
ICEMS, 2011. Porto Alegre Resolutionen.
URL: http://www.icems.eu/docs/resolutions/Porto_Alegre_Resolution.pdf
ICEMS, 2006. Beneveto Resolutionen.
URL: http://www.icems.eu/benevento_resolution.htm
Inglis, L.P. (1970), ”Why the double standard? – A critical review of Russian work on hazards of microwave radiation.” IEEE International Symposium on Electromagnetic Compatibility, July 14-16.
URL: http://www.magdahavas.com/wordpress/wp-content/uploads/2010/08/Inglis.pdf
Kositsky, N. N., et al., (2001), ”Influence of high-frequency electromagnetic radiation at non-thermal intensities on the human body.” No Place To Hide – Newsletter of the Cellular Phone Taskforce, Volume 3, Number 1, Supplement.
URL: http://www.salzburg.gv.at/2001_kositsky_et_al._-_ussr_review-2.pdf
Reno, VR. (1975). ”Some considerations concerning the use of magnetron generators in microwave biological research.” Naval Aerospace Medical Research Laboratory, Pensacola, Florida.
URL: http://www.magdahavas.com/wordpress/wp-content/uploads/2010/09/Reno_Pulsed_Waves.pdf