Mikrobølger og hjernekræft:
De nyeste tal for Danmark (Statens Serum Institut. 2012) påpeger en stigning i cancerincidens for kræft i hjerne og centralnervesystem på 41,2% for mænd og 46,1% for kvinder, set i forhold til tal fra 2003.
Stigningen forklares af SSI (Statens Serum Institut, 2012) som et resultat af forbedrede diagnosticeringsmuligheder. Denne forklaring må være baseret på gæt eller formodning - der fremlægges ingen dokumentation derfor. Givetvis sker der (heldigvis) store fremskridt inden for sundhedsvæsnet; men vi var jo ikke noget uland i 2003. MR skannere blev udbredt i Danmark allerede i 1990'erne med afgørende betydning for diagnosticering af hjernetumorer. En stigning på over 40% er altså ganske alvorlig. Stigningen i modermærkekræft og hudkræft er i samme størrelsesorden (63,5% og 29,2% hhv), og i forhold til disse sygdomme bruger staten store summer på oplysning og forebyggelse. Hvordan kan man forbigå en så voldsom stigning i hjernekræft med en simpel bemærkning om bedre diagnosticeringsmuligheder?
En international interesseorganisation, Micro Wave News, med fokus på mikrobølgestråler har forsøgt at bore lidt i sagen, men har ikke modtaget noget egentligt svar på deres henvendelser. I research-arbejdet støttes de blandt andet af en svensk journalist og researcher, Mona Nilsson, som har specialiseret sig i sager om mikrobølgestråler:
Finally, we turned to Mona Nilsson, a Swedish journalist who keeps close tabs on cell phones and health in Nordic countries. What's going on at the Danish Cancer Society?, we asked. “They don’t want to talk about the incidence of glioma,” she replied. “I get the feeling they are hiding something.” --- Micro Wave News, 2013
Glioma er en meget farlig, og ofte dødelig, form for hjernekræft. Denne type kræft er tidligere sat i forbindelse med mikrobølgestråler fra mobiltelefoner:
"Results from present studies on use of mobile phones for > or =10 years give a consistent pattern of increased risk for acoustic neuroma and glioma. The risk is highest for ipsilateral exposure." --- Hardell, et al., 2007, p1
I en senere analyse (Hardell, et. al., 2013) af kompleksiteten i at verficere, hvorvidt data fra epidemiologiske undersøgelser er korrekte repræsentationer af virkeligheden, fremhæves igen kræftrisici ved eksponering for mikrobølgestråler fra mobiltelefoner.
Især to forhold er væsentlige i forbindelse med epidemiologiske undersøgelser af helbredsvirkninger fra mikrobølgestråler fra mobiltelefoner.
Epidemiologiske undersøgelser baserer sig grundlæggende på at sammeligne antal af forekomster af en specifik sygdom mellem to befolkningsgrupper, een gruppe der har været udsat for det stof eller påvirkning, man ønsker at undersøge, og een gruppe, der ikke har været udsat for pågældende stof.
Herved står det klart, hvor vanskeligt det er at lave epidemiologisk forskning, der påviser helbredsmæssige virkninger af mikrobølgestråler fra mobiltelefoner, idet det vil være tæt på umuligt at lokalisere større befolkningsgrupper, som ikke på den ene eller anden måde eksponeres for mikrobølgestråler fra mobiltelefoner eller lignende.
Præcis dette forhold er problemet med den danske kohorteundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Erhvervsbrugerne, som, på det tidspunkt undersøgelsen blev lavet, må forventes at være brugere med den mest udstrakte brug af mobiltelefoner, kan ikke isoleres med den valgte metodologi i kohorteundersøgelsen og tæller derved essentielt med i kontrolgruppen i stedet for den eksponerede gruppe.
I kohorteundersøgelden betegner forfatterne endvidere eksponerede personer som de personer, der har haft et privatabonnement og brugt telefonen mindst ½ time om ugen i mindst ½ år mellem 1986-1994. . Dette er på ingen måder sammenligneligt med almindelig eksponering i senere år. Først efter 1995 blev privat brug af mobiltelefonen økonomisk realistisk og udbredt til store dele af befolkningen. Men studiet tager ikke hensyn til brug af telefonen efter 1995, hvor personer, som har været storbrugere siden 1995 er placeret i KONTROL-gruppen.
Herved opnås en udstrakt grad af manglende forskel mellem kontrolgruppe og eksponeret gruppe - og man kan dybest set ikke dokumentere, at den såkaldte eksponerede gruppe rent faktisk er den mest eksponerede. Disse fejl giver selvfølgelig et resultat, som i bedste tilfælde er særdeles mangelfuldt og sandsynligvis direkte misvisende
Det er særdeles svært at lokalisere kontrolgruppe-individer i sådanne undersøgelser. Selv om en person ikke selv har mobiltelefon eller WiFi, kan bestrålingen fra naboinstallationer - især i byområder - være af betragtelige dimensioner.
En anden besværlighed i sådanne undersøgelser består i latenstiden, altså tiden fra påvirkning og til sygdomsudbrud/diagnosticering. I forhold til udvikling af kræft regnes latenstiden ofte mellem 15 og 45 år.
Denne lange latenstid er grunden til, at mange (herunder chefen for det russiske strålebeskyttelsesinstitut) har døbt den nuværende systematiske udrulning af mikrobølgeteknologier som menneskehedens største sundhedseksperiment, derved at man på nuværende tidspunkt har robuste indikationer på helbredsskadelig effekt, men ikke har nogen form for videnskabeligt grundlag for at vurdere, om dødsfaldene på grund af mikrobølgeteknologien skal tælles i tusinder, millioner eller milliarder.
Det er således tydeligt, at det er meget let at lave en epidemiologisk undersøgelse, der ikke viser helbredseffekter af mikrobølgestråling, uden at denne undersøgelse i øvrigt er repræsentativ for virkeligheden. Om dette forhold, og ommyndighedernes totale afvisning af ansvarlighed i forhold til problemet konkluderer Hardell:
It is concluded that one should be careful using incidence data to dismiss results in analytical epidemiology. The IARC carcinogenic classification does not seem to have had any significant impact on governments' perceptions of their responsibilities to protect public health from this widespread source of radiation. ---Hardell, et. al., 2013. p1
Referencer
Referencer opstillet efter APA. Link medtaget for at lette videre informationssøgning.
Hardell L et al, (July 1999) Use of cellular telephones and the risk for brain tumours: A case-control study, Int J Oncol. 1999 Jul;15(1):113-6
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10375602
Hardell L et al, (May 2000) Case-control study on radiology work, medical x-ray investigations, and use of cellular telephones as risk factors for brain tumors, MedGenMed. 2000 May 4;2(2):E2
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11104448
Hardell L et al, (August 2002) Cellular and cordless telephones and the risk for brain tumours, Eur J Cancer Prev. 2002 Aug;11(4):377-86
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12195165
Hardell L et al, (2005) Case-control study on cellular and cordless telephones and the risk for acoustic neuroma or meningioma in patients diagnosed 2000-2003, Neuroepidemiology. 2005;25(3):120-8
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15956809
Hardell L et al, (September 2005) Use of cellular or cordless telephones and the risk for non-Hodgkin's lymphoma, Int Arch Occup Environ Health. 2005 Sep;78(8):625-32
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16001209
Hardell L et al, (February 2006) Case-control study of the association between the use of cellular and cordless telephones and malignant brain tumors diagnosed during 2000-2003, Environ Res. 2006 Feb;100(2):232-41
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16023098
Hardell L et al, (September 2007) Long-term use of cellular phones and brain tumours - increased risk associated with use for > 10 years, Occup Environ Med. 2007 Sep;64(9):626-32
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17409179
Hardell L, Carlberg M, Söderqvist F, Mild KH, Morgan LL. 2007. Long-term use of cellular phones and brain tumours: increased risk associated with use for > or =10 years. Occupational and Environmental Medicine. 2007 Sep;64(9):626-32.
URL: http://oem.bmj.com/content/64/9/626.full
Hardell, Lennart., Carlberg, Michael. 2013. Using the Hill viewpoints from 1965 for evaluating strengths of evidence of the risk for brain tumors associated with use of mobile and cordless phones. Reviews on Environmental Health, Volume 28, Issue 2-3 (Nov 2013)
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24192496
Micro Wave News. 2013. Something Is Rotten in Denmark - Danish Cancer Society Plays Games with Brain Cancer Rates.
URL: http://microwavenews.com/news-center/something-rotten-denmark
Statens Serum Institut. 2012. Cancerregisteret. Tal og analyse. Statens Serum Institut,
URL: http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyheder/2013/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre/Cancerregisteret/Cancerregisteret%202012.ashx
Vrijheid M et al, (April 2006) Validation of short term recall of mobile phone use for the Interphone study, Occup Environ Med. 2006 Apr;63(4):237-43
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16556742
Vrijheid M et al, (May 2008) Recall bias in the assessment of exposure to mobile phones, J Expo Sci Environ Epidemiol. 2008 May 21
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18493271