Bestilt forskning
Et af problemerne i forhold til forskning i mikrobølgestrålingens farlighed, er den store forskel i resultater afhængigt af, om forskningen er betalt af mobilindustrien eller af offentlige midler.
Når der kan etableres statistisk sikker sammenhæng mellem finansieringen af en undersøgelse og dens videnskabelige resultat er det dybt bekymrende. Især fordi resultaterne fra disse undersøgelser danner grundlaget for myndighedernes godkendelser af trådløse kommunikationsteknologier fra samme firmaer.
Også andre undersøgelser (Ledford, 2010) har påvist sammenhænge mellem resultater og finansieringsgrundlag ved de undersøgelser af mobilstråling, der har været finansieret af mobilindustrien. I samme henseende er det ligeledes interessant at bemærke, at statsfinansierede undersøgelser har samme tendens til ikke at finde skadelige virkninger ved mobilstrålingen. Undersøgelser finansieret af universiteter og lignende, finder derimod sammenhænge mellem helbredspåvirkning og eksponering for mobilstråling.
Sammenhængen mellem finansiering og resultater er også bemærket af det Europæiske Miljøagentur:
"We have noted the increasing evidence of “funding bias” in scientific research whereby results outcomes are strongly linked to source of funding. This observation is based on evidence from pharmaceuticals, tobacco, lead, asbestos, BPA, and EMF, as well as on evidence from other fields such as CBA and Transport construction project cost estimations." ---EEA, 2011, p6
Noget af den forskning, der udføres i de industri-finansierede undersøgelser, er samtidigt af videnskabelig meget ringe kvalitet - så ringe, at den danske kohorte-undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse flere steder på amerikanske universiteter benyttes i undervisningen som skrækeksempel på utilladelige metodologiske fejldesign i videnskabelige undersøgelser.
(En stor del af personerne med et højt niveau af eksponering for mobilstråling kan ved den valgte metodologi være blevet fejlplaceret i kontrolgruppen i stedet for den såkaldte eksponerede gruppe; således vides ikke om den ”eksponerede gruppe” reelt er mere eksponeret end kontrolgruppen.)
Industrien har valgt ikke at stille denne information til rådighed for studierne. Dvs. at ethvert resultat fra undersøgelsen er behæftet med en så stor og ukendt usikkerhed, at det er videnskabeligt ubrugeligt - dette er også konklusionen ved WHO’s cancerpanels vurdering af de danske cohortestudier i 2011 og senere hos Söderkvist:.
"Although at least non-response and recall bias can be excluded, the study has serious limitations related to exposure assessment. In fact, these limitations cloud the findings of the four reports to such an extent that render them uninformative at best. At worst, they may be used in a seemingly solid argument against an increased risk--as reassuring results from a large nationwide cohort study, which rules out not only non-response and recall bias but also an increased risk as indicated by tight confidence intervals. (...)
Although two of the most comprehensive case-control studies on the matter both have methodological limitations that need to be carefully considered, type I errors are not the only threats to the validity of studies on this topic--the Danish cohort study is a textbook example of that."
--- Söderqvist F., 2012
Endnu kraftigere kritik kom fra flere forskellige sider efter publiceringen af kohorte-analysen fra Kræftens Bekæmpelse:
I am concerned about the validity of the reported outcomes of the Danish Cohort Study on the relationship of cell phones to cancer that was published in the British Medical Journal this year. I know your journal is highly respected worldwide and that people expect utmost care is taken by peer reviewers and editors in deciding what constitutes a well-designed and executed study, and what study conclusions reasonably follow. I believe on both counts the Danish Cohort Study fails and that this study should be retracted from BMJ. --- Glaser, M.M, 2011
At den centrale forsker bag disse studier er den eneste konsulent, Sundhedsstyrelsen anvender, er bekymrende, idet den gentagne publicering af resultaterne med samme alvorlige metodologiske fejl, indikerer habilitetsproblemer. Eksempelvis informerer Sundhedsstyrelsen på grundlag af dette studie danske læger om, at mobilstråling var frikendt for at kunne forårsage cancer - mindre end et halvt år efter WHOs cancerpanel havde opgraderet strålingen til et gruppe 2B cancerogen (se videre side 42)
Et internationalt forskerteam har samtidigt kunnet påvise statistiske sammenhænge mellem den videnskabelige kvalitet af de udførte undersøgelser og finansieringen af pågældende undersøgelser, hvor de undersøgelser, der var helt eller delvist finansierede af mobilindustrien, var af væsentlig lavere videnskabelig kvalitet:
The findings of the analysis, published in the Journal of Clinical Oncology, were that the results of the studies varied widely, depending on who carried out and funded the research and what controls they had in place for bias and errors. ---Seung-Kwon Myung et al., 2008
Et systematisk review af forskningsartikler vedrørende mulige skadevirkninger af mobilstråling i 2007 afsluttedes ligeledes med en signifikant kobling mellem finansieringsgrundlag og resultater:
The interpretation of results from studies of health effects of radiofrequency radiation should take sponsorship into account. ---Huss, Anke, et al., 2007
Mange vil, med baggrund i medicinske eller lægefaglige forhold, først anse sammenhængen for påvist, når man har klarlagt den endelige biologiske mekanisme, der frembringer den biologiske påvirkning. Dette kan tage adskillige års yderligere forskning. Til sammenligning er flere af de væsentlige detaljer ved tobaksrøgens skadevirkninger, således endnu ikke fuldt ud forståede.
Så selvom der på nuværende tidspunkt kan fremvises adskillige tusinde forskningsmæssige resultater, der på forskellig vis påviser væsentlige biologiske skadevirkninger ved intensiteter langt under de accepterede grænseværdier, er der stadig personer og organisationer som fastholder, at man endnu ikke har evidens for nogen skadelighed. Alene i relation til effekt på cancer er der både påvist DNA-skader og tumor-promoter-effekt ved eksponering for mikrobølgestråler fra mobiltelefoner. Samtidigt er der ligeledes påvist, at der ved eksponering dannes forbindelser i vævet, som har en anerkendt sammenhæng med cancerrisiko.
Et fornuftsvæsen vil forhåbentligt have så høj grad af etisk forståelse, at man i alle tilfælde vil lade menneskeliv veje tungere end kommercielle hensyn. Nuværende situation er således virkeligt et skoleeksempel på Løgstrups etiske fordring, hvor de enkelte politikere i sådanne sager holder en stor del af befolkningens liv og helbred i deres hænder.
Alene derfor er der behov for, at ansvarlige politikere træder i karakter og forhindrer, at mennesker ufrivilligt udsættes for mikrobølgestråling. Dette kaldes forsigtighedsprincippet, som i ret høj grad har været det styrende princip for al dansk miljølovgivning i nyere tid. Eksempelvis i forbindelse med sprøjtegifte og vandmiljø, hvor man regulerer sprøjtegifte alene på begrundet mistanke om et specifikt stofs forventede farlighed.
I forhold til epidemiologiske undersøgelser vil man forventeligt først kunne se definitiv evidens i løbet af en ti-femtenårig periode, idet der for de fleste mikrobølgeinducerede lidelser er en latenstid, som måles i årtier.
Imidlertid har de epidemiologiske undersøgelser den grundlæggende svaghed, at det i det moderne Danmark er meget svært at finde kontrolgrupper uden eksponering i komparative analyser, ligesom det i alle analyser er meget svært at finde definitive data om eksponeringens intensitet og tidsmæssige udstrækning.
De kontrollerede eksperimenter har tilsvarende svagheder, derved at sådanne eksperiment oftest udføres på forsøgsdyr eller på cellekulturer, hvilket i nogen grad kan være vanskeligt at overføre til levende mennesker.
Mange andre forskningsfelter er mindst lige så komplicerede, men i modsætning til mange andre forskningsfelter, er disse besværligheder alligevel ofte citeret af forskere, firmaer og organisationer som påstår, at der ikke findes evidens for mikrobølgers skadelige virkninger. Muligvis kan sådanne udtalelser forsvares ud fra en meget speciel definition af evidens som særdeles dybtgående forståelse af enkeltdele; men det forekommer direkte besynderligt, hvordan tænkende personer kan forsvare sådanne udtalelser ud fra etiske perspektiver – med tanke på, hvor mange menneskeliv mikrobølgestrålingen har potentiale til at ødelægge.
Forsigtighedsprincippet:
(Fra Rio Conference on Environment and Development, Brasillien, 1992):
”In order to protect the environment, the precautionary approach shall be widely applied by States according to their capability. Where there are threats of serious or irreversible damage, lack of full scientific certainty shall not be used as a reason for postponing cost-effective measures to prevent environmental degradation.” ---Rio Conference on Environment and Development, Brasillien, 1992
Vi har beskyttet vandmiljø, frøer, rovfugle, plantearter, grundvand, torsk, etc efter ovenstående princip i årtier. Hvorfor er mennesker pludselig ikke værd at beskytte? Hvilke skjulte interesser har landets sundhedsmyndigheder i at afvise evidens for så iøjefaldende problemer? Hvordan kan sundhedsmyndigheder tilsyneladende fuldstændigt afvise etisk anstændighed?
Referencer
EEA, 2011, Statement on Mobile Phones and the Potential Head cancer risk for the EMF Hearing on EMF, Council of Europe, Paris, 25 February 2011 by Professor Jacqueline McGlade, Director, European Environment Agency, and David Gee, Senior Adviser,Science, Policy and Emerging issues.
URL: http://www.icems.eu/docs/StatementbyJMGFeb252011.pdf?f=/c/a/2009/12/15/MNHJ1B49KH.DTL
Glaser, Margaret Meade 2011. Use of mobile phones and risk of brain tumours: update of Danish cohort study. BMJ 2011;343:d6387
URL: http://www.bmj.com/rapid-response/2012/01/20/re-use-mobile-phones-and-risk-brain-tumours-update-danish-cohort-study
Huss A1, Egger M, Hug K, Huwiler-Müntener K, Röösli M. 2007. Source of funding and results of studies of health effects of mobile phone use: systematic review of experimental studies. Environ Health Perspect. 2007 Jan;115(1):1-4.
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17366811
IARC, 2011. IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans, vol 102. Non-ionizing radiation, part II: radiofrequency electromagnetic fields”. International Agency for Research on Cancer, Lyon, Frankrig
URL: http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol102/mono102.pdf
Ledford, Brandon. 2010. Cell Phones, Electromagnetic Radiation, and Cancer: A Study of Author Affiliation, Funding, Bias, and Results.
URL: http://www.ipsonet.org/proceedings/wp-content/uploads/2012/07/Paper-11-Cell-Phones-Electromagnetic-Radiation-and-Cancer.pdf
Morgan, L. Lloyd. 2009. Cellphones and Brain Tumors 15 Reasons for Concern: Science, Spin and the Truth Behind Interphone.
URL: http://www.radiationresearch.org/pdfs/reasons_us.pdf
Seung-Kwon Myung et al. 2009. Mobile Phone Use and Risk of Tumors: A Meta-Analysis. ., Journal of Clinical Oncology,November 20, 2009 vol. 27 no. 33 5565-5572
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19826127
Söderqvist F1, Carlberg M, Hardell L. 2012. Review of four publications on the Danish cohort study on mobile phone subscribers and risk of brain tumors. Reviews of Environmental Health. 2012;27(1):51-8.
URL: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22755267
UN. 1992. REPORT OF THE UNITED NATIONS CONFERENCE ON ENVIRONMENT AND DEVELOPMENT. (Rio de Janeiro, 3-14 June 1992)
URL: http://www.un.org/documents/ga/conf151/aconf15126-1annex1.htm